5 råd til at reducere dit plastikforbrug

Plastik er en synder, når emnet drejer sig om svært-nedbrydeligt affald i naturen. Derfor har der i lang tid været fokus på, hvordan vi danskere og resten af klodens befolkning kan reducere plastikforbruget i dagligdagen. Hvis du dog alligevel går og savner gode tips til, hvordan du kan reducere dit eget plastikforbrug i hverdagen, får du i det følgende fem gode råd til dette.

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.

Tag din egen pose med på indkøbsturen

Dette råd er ganske simpelt, men alligevel ender mange af os med at glemme posen og købe en af plastikposerne ved kassen. Det er ikke kun en dyr omgang at købe plastikposer, hvis du gentagne gange glemmer din egen pose, det er også en belastning for miljøet. Du kan dog let huske posen, hvis du eksempelvis placerer den ved siden af cykelhjelmen eller i entréen ved skoene. Kører du altid i bilen hen for at handle, er det ligeledes en rigtig god idé at lægge et par poser omme i bagagerummet, så du altid har en pose ved hånden. Anvend gerne stofposer til formålet eller genbrug plastikposer, som stammer fra blandt andet tøjbutikker og andre specialforretninger.

Brug en drikkedunk

Plastikflasker er endnu en stor klimabelastning. Hvis man medregner produktionen og transporten af to ½ liters flaskevand, vil dens CO2-udledning svare til en times kørsel i bil. Hermed giver det meget bedre mening at drikke vand fra vandhanen. Der findes desuden en lang række af virkelig smarte og praktiske kvalitetsdrikkedunke, så du altid har muligheden for at slukke tørsten på arbejdspladsen, studiet eller i toget. På denne måde slipper du også for at skulle købe de mange plastikflasker for herefter at køre dem hen i en flaskeautomat.

Opbevar mad i bøtter og glas

Plastikposen er for mange en vigtig ting i køkkenet, når madresterne skal pakkes ned. Derudover anvender mange plastikposer til madpakker. Dog findes der flere forskellige bæredygtige alternativer til engangsplastikposerne. Madresterne og madpakken kan let pakkes ned i diverse plastikbøtter. Det er ligeledes meget mere praktisk at have en god madkasse eller plastikbøtte med til madpakken, så du undgår en smattet rugbrødsmad eller bolle. Resterne fra aftensmaden kan endvidere puttes i syltetøjsglas, så det eksempelvis er ganske let at hælde resterne i gryden dagen efter.

Undgå plastikemballage

Ønsker du for alvor at mindske dit plastikforbrug i hverdagen, skal du begynde at tænke på dine dagligvarers indpakning. Næste gang du handler ind i det lokale supermarked, så husk at tænke på en mulig plastikemballage. Vælg produkter, der er nøgne og mål og vej grøntsager i stedet for at vælge dem, som er pakket ind i en stor plastikbøtte. Den klare plastikpose til bananerne kan ligeledes let droppes, så du også kan hjælpe med begrænsningen af plastik i denne forbindelse.

Spring sugerøret over

Selvom det er sundt for tænderne at bede om et sugerør til colaen på restauranten, er miljøet bestemt ikke glad for denne beslutning. Det kan være svært, idet mange drikke automatisk bliver serveret med et sugerør. Dog kan du i disse tilfælde være på forkant med situationen og pænt takke nej på forhånd til sugerøret. Hvis du savner sugerøret til de forskellige kølige drikke derhjemme, har du desuden muligheden for at købe sugerør i både glas, bambus og stål. Så næste gang du skal lede efter et nyt selskabslokale til festen lige her, kan du nyde et glas iskold cola med dit nye glassugerør.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*