Der er vist bred enighed i de danske virksomheder om, at der hvert år skal afholdes mindst én firmafest. Det er i hvert fald svært at forestille sig nogen, der ikke gider at holde noget. Det skal som minimum være den klassiske julefrokost, men der er også mange, der tænker ud af boksen og forsøger at indarbejde en helt særlig kultur. Firmafesten bliver ganske enkelt slået større op.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Samværet med kollegerne tæller som store plusser i bogen, og der er derfor nogle firmaer, der gør en hel del ud af at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle bliver rystet godt sammen. Det indbefatter blandt andet firmafester, som er fremragende icebreakere og giver folk mulighed for at lære hinanden at kende på tværs. Her tages alle titler ud af ligningen, og alle er på samme niveau. Men der er mange måder at afholde firmafester og events på, da mange er sæson- og årstidsbestemte.
Flere holder temafester
Det bugner af udklædningstøj på nettet, og der er en lige nu en tendens, der tegner sig i forhold til efterspørgslen på udklædningstøj. Netbutikker spinder guld på firmafester, hvor der er fastlagt et tema – og det giver anledning til et større salg. For der er virkelig sket noget med vores værdsættelse af det kollegiale samværd, da mange vægter det som et alfa og omega-parameter for, om de vælger en given arbejdsplads eller ej. Og her er firmafest og generelle events med firmaet en vigtig brik i et større puslespil, som det jo er at drive et firma med så mange glade medarbejdere som muligt. Hertil er der mange, der vælger at outsource planlægningen og i stedet får et kompetent eventbureau til at varetage det for sig.
Idéer til din firmafest
Er du gået i bås for at finde ud af, hvad der skal ske til jeres firmafest, er der en masse spændende muligheder for at glæde dine medarbejdere. Her kommer der nogle gode idéer, du måske kan finde inspiration i. For de fleste handler det som sagt om det at være sammen med kollegerne, men er der et tema, gør det festen en smule sjovere.
80’er fest
For det første var 80’erne hammerfede, og for det andet var der lavkonjunktur. Det betyder, at det er billigt at afholde en 80’er fest – dog alt afhængigt af, hvor meget du gør ud af det. Men find de gamle klæder frem fra gemmerne. Det store hår og de acid washed jeans. Lav en menu med flødekartofler, steg og landgangsbrød. Byd på Tequila Sunrise og Pina Colada – så rammer du hovedet på sømmet.
Har du ikke en paryk eller mulighed for selv at lave det store, krusede hår med krøller, kan du leje dig til det. Vil du gå linen ud, kan du anlægge et fedt skæg som fyr eller benytte en tand for meget makeup som kvinde. Søg gerne inspiration på Google og se billeder fra dengang – der er virkelig sket noget. Og så alligevel. For ret meget af tøjstilen er blevet in igen.
90’er fest
Bassen hamrer løs, og der danses på livet løs. 90’erne bød på en masse spændende eurodance og tøj, der stadig dvælede lidt i 80’er-stilen. Det kan være, at du stadig har noget tilbage i klædeskabet. Filur, Isbjørn og en lækker buffet er alt, du behøver at diske op med – så har du en 90’er fest. Har du knæklys og Buffalo-sko, er du rigtigt godt kørende. Refleksbukserne var også vældigt populære, og mærker som Iceman havde sin storhedstid. Du har sikkert stadig nogle klæder, der stadig kan karakteriseres som 90’er tøj, så tjek lige efter en ekstra gang.
Udklædningsfest
Det er så nemt at komme i nærheden af noget fedt udklædningstøj i dag. Der er vitterligt mange muligheder og flere shops, der har et væld af labre kostumer. Det er helt sikkert et hit. Hold western-tema eller måske Top Gun. Udklædningsfest er lig med et godt grin – og jo mere folk gør ud af, jo bedre. Du kan leje eller købe alle slags kostumer til billige penge, og skal det være fx til en oktoberfest, er det om at fremskaffe et par lederhosen, den klassiske, ternede skorte, seler og en tyrolerhat. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Uanset hvad du vælger i forhold til tema eller event, er det helt sikkert noget, dine medarbejdere sætter pris på. Så gør noget ud af det og vis, at du faktisk går op i det. Eller få nogen til at klare det hele for dig.
Skriv en kommentar