
Det kan være svært at finde rundt i junglen af a-kasser i Danmark. Her vil vi give dig et overblik over de mange danske a-kasser.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
For det første vil vi slå fast, at uanset hvilken a-kasse du vælger, er du garanteret samme dagpengesats, hvis du skulle ende med at blive ledig. Det er staten, der udbetaler dagpenge; a-kasserne sørger blot for administreringen af udbetalingen. Derfor er du sikret samme dagpengesats uanset a-kasse.
Den væsentligste forskel mellem a-kasserne er medlemsfordelene. Hos flere a-kasser kan du få karriererådgivning eller hjælp til jobansøgning og CV. Nogle tilbyder også kurser om karriereudvikling eller netværksarrangementer.
Hos nogle a-kasser kan du desuden få juridisk hjælp. Hold især øje med, om du kan få tilbud på din forsikring, så det kan være muligt at spare lidt penge her. Læs meget mere om fordelene ved de forskellige a-kasser på borgerliv.dk.
Vi giver her et kort overblik over et par af de danske a-kassers medlemsfordele:
FTF A-kassen
Laveste månedlige pris
Karriererådgivning
Gratis hjælp af socialrådgiver
Møder m.m.
Krifa A-kasse
Hjælp til jobsøgning
3 mdr. gratis lønsikring
Div. rådgivning (bl.a. om iværksætteri m.m.)
ASE A-kasse
Hjælp til jobsøgning
Rabat på forsikringer m.m.
CA A-kasse
Kurser
Kurser om karriereudvikling
Mentorordninger
Netværksmøder
Tilbud på forsikringer m.m.
Magistrenes A-kasse
Hjælp til jobsøgning og CV
Karriererådgivning
Netværksarrangementer m.m.
Faglig eller tværfaglig a-kasse:
En faglig a-kasse knytter sig til en bestemt faggruppe. Det kan fx være Lærernes a-kasse, som er for lærere. En tværfaglig a-kasse optager alle faggrupper.
Der kan være fordele og ulemper ved begge valg. I nogle tilfælde kan en faglig a-kasse bedre hjælpe dig i arbejde indenfor dit eget fag, mens det kan være lettere at få tildelt kurser som ledig ved en af de tværfaglige.
Overblik over tværfaglige a-kasser
- FTF
- Krifa
- Frie Funktionærer
- ASE
- Min A-kasse
- Magistrenes hus
- MA (Magistrene)
- CA (Højtuddannede)
- 3F
- HK
- Dana (selvstændige)
- FOA (offentlige)
- Lederne (ledere)
- Akademikerne (kandidater)
Overblik over faglige a-kasser
- BFA (byggeri)
- NFF (mad/tobak)
- Lærerne (lærere)
- Socialpæd. (pædagog)
- BUPL (pædagog)
- DSA (sundhed)
- AJKS (journalist)
- Teknisk landsf. (teknik)
- Dansk Metal (teknik)
- Elfaget (el)
Skift af a-kasse
Du kan altid skifte a-kasse, også selvom du er ledig. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på at beholde din anciennitet. Det skal nemlig være registreret hos din a-kasse, hvor længe du har været medlem under arbejde for at optjene retten til dagpenge. Derfor: Sørg for, at det er din nye a-kasse, der tager sig af opsigelsen af din gamle a-kasse. Så er du sikker på at beholde din optjente anciennitet.
Forskellen på a-kasse og fagforening
Fagforeningen hjælper med faglig rådgivning, hvis der skulle opstå problemer på arbejdspladsen. Bliver du uretmæssigt opsagt, behandlet uretfærdigt på jobbet, bliver du syg, eller går firmaet konkurs, så hjælper fagforeningen med rådgivning, klage og evt. i forhold til at føre retssag. Ofte hører der også medlemsfordele som karriereudvikling og forsikringer med til fagforeningens medlemsfordele.
A-kassen sikrer dig dagpenge, hvis du som lønmodtager mister dit arbejde. Det gør fagforeningen ikke. A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Det er en statsstøttet organisation, som udbetaler dagpenge til lønmodtagere, hvis de bliver arbejdsløse. Er man medlem af en a-kasse, modtager man altså dagpenge, hvis man mister sit job, i stedet for at komme på kontanthjælp. Dermed er man væsentligt bedre stillet som medlem af en a-kasse.
Skriv en kommentar