
Flere og flere danskere kaster sig ud i livet som iværksættere, hvilket i sig selv er en rigtig god udvikling. Det betyder nemlig, at den danske befolkning er fulde af ideer, som potentielt kan skabe vækst i landet – og måske også gøre sig gældende på et mere internationalt plan?
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Dog er tendensen ikke helt så rosenrød, som man kunne have håbet. Statistikkerne viser nemlig, at alt for få af iværksættervirksomhederne lykkes med at skabe vækst og arbejdspladser samt med at gøre sig synlige på internationalt plan.
Mangel på vækstiværksættere
Ifølge en undersøgelse foretaget af Vækstfabrikken, Væksthus Sjælland og Center for vækstanalyse, belyses en problematik i iværksætterverdenen. Ifølge undersøgelsen formår de færreste iværksættere herhjemme at blive til såkaldte vækstiværksættere. Dette betyder, at alt for få iværksættervirksomheder opnår den nødvendige vækst – og dermed skaber arbejdspladser og vækst til den danske befolkning.
Derudover er det i stigende grad et problem, at alt for få iværksættere går hele vejen og bliver til en stor virksomhed. Dette betyder, at selvom vi i Danmark har et hav af iværksættervirksomheder, har vi faktisk mangel på store danske virksomheder, som kan fermvise de danske talenter på verdensplan.
Vores nye iværksættere opnår slet ikke en dynamik, som kan konkurrere med de gamle og succesfulde virksomhed, der indtil nu har gjort Danmark interessant i et internationalt perspektiv. Dette kan ligeledes belyses på baggrund af undersøgelser.
Undersøgelser viser nemlig, at selvom antallet af nyetablerede virksomhed er støt stigende, har vi i de seneste 30 år kun produceret fem nye virksomheder, som kan indtræde på listen over landets hundrede største virksomheder målt på omsætning. Denne udvikling er aldeles negativ, hvis vi i Danmark skal være i stand til at udvikle vores virksomheder og dermed kreere et konkurrencedygtigt samt handelsdygtigt land.
Hvorfor vokser iværksættervirksomhederne ikke?
Det store spørgsmål er, hvorfor iværksættervirksomhederne ikke vokser? Problemet skyldes til dels, at iværksætterne oplever store vanskeligheder med at skaffe kapital til deres mange projekter. Direktøren i Væksthus Sjælland, Mads Váczy Kragh mener ligeledes, at en succesfuld iværksættervirksomhed handler om at være ambitiøs, samt hvor stort man tør at tænke.
Han mener ligeledes, at problemet ligger i, vi i Danmark ikke bygger på forestillingen om, at man skal være en verdensomspændende virksomhed for at opnå succes. Han mener, at succes i stedet måles på om man for eksempel bliver opkøbt af en stor udenlandsk virksomhed og dermed rykker til udlandet.
En af grundene til at de danske iværksættervirksomheder ikke vokser sig store, er simpelthen fordi, at de bliver opkøbt af udenlandske virksomheder, før de når at blive store herhjemme. Hele problemet omkring iværksættervirksomhederne betyder, at der mangler store virksomhed med kompetencer indenfor management.
Dog kan vi i Danmark være aldeles stolte af vores kulturelle idealer omkring iværksættere. I Danmark er der gode forudsætninger for opstart af virksomheder. Dette har som sagt gjort, at flere og flere danskere kaster sig ud i de spændende iværksætterprojekter. Faktisk viser undersøgelser, at Danmark er et af de bedste lande i verden for etablering af iværksættervirksomheder.
Skriv en kommentar