Vin er en af de mest elskede og udbredte drikke i hele verden. Siden fordums tid har den spillet en central rolle i mange menneskers liv – på godt og ondt. Den dag i dag er vin ikke bare vin, og at dyrke god vin er en videnskab for sig selv. Det samme gælder opbevaringen af vin. Her får du en guide til, hvordan du opbevarer din vin allerbedst.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Opbevar aldrig din vin stående
Har du modtaget en lækker vingave, er noget af det værste, du kan gøre, at opbevare den stående. Står din vin op, vil korkproppen nemlig tørre ud. Det betyder, at den kan begynde at skrumpe ind. Er det en flaske med skruelåg, kan du se bort fra dette.
Hvis korkproppen skrumper ind, kan der sive ilt ind i flasken, og det får vinen til at udvikle sig. Det kan i princippet være både for det bedre og for det værre, men oftest vil det være det sidstnævnte. I sidste ende kan det ende med, at din vin bliver oxideret, hvis den er i kontakt med ilt, og det har du absolut ingen interesse i. Din vin kan sagtens stå nogle dage, uden at der sker noget ved det, men skal den opbevares i længere tid, bør din vin ligge ned, så korkproppen holdes fugtig.
Opbevar som udgangspunkt din vin køligt
Din vin er ikke glad for temperaturudsving. Den vil gerne opbevares ved en nogenlunde stabil temperatur, og derudover kan den ikke lide at have det for varmt. Din vin skal altså ikke opbevares i stuen eller køkkenet, men derimod gerne ved 12-14 grader. Det kunne eksempelvis være i en tør kælder, for en garage er typisk for kold.
Sørg for, at din vin ikke får sollys
Lys kan ødelægge de fine smags- og duftnuancer i din vin og kan være skyld i, at den markant ændrer karakter. Opbevar derfor din vin et mørkt sted, eller dæk den til med et tæppe for at holde lys ude. Igen kan en kælder nævnes som et godt opbevaringssted, hvor vinen kan ligge uforstyrret af sollys.
Udsæt ikke vinen for rystelser
Vin er en sart størrelse. Det kan vi ikke komme udenom. Ud over alle de ting, vi allerede har været inde på, gælder det nemlig også, at din vin ikke er begejstret for rystelser. Rystelser forstyrrer vinen i sin udviklingsproces, og det betyder, at den ikke når sit fulde potentiale. Især for rødvine, som har godt af at få nogle år på bagen, kan rystelser have katastrofale konsekvenser. Opbevar derfor ikke din vin lige ved siden af vaskemaskinen eller ovenpå et køleskab.
Hold din vin væk fra stærke lugte
Sidst, men ikke mindst, skal du holde din vin væk fra stærke lugte. De kan trænge igennem korkproppen og sætte sit præg på vinen. Selvom du måske er glad for gorgonzola, er det alligevel lidt en skam, hvis din dyre, franske rødvin ender med at smage af denne, fordi den har ligget ved siden af osten. Sørg derfor for at opbevare din vin et sted, hvor der ikke er forstyrrende lugte i nærheden.
Opbevar din vin rigtigt – af flere grunde
”Er vin sundt?”, spørger folk ofte om. Svaret er der delte meninger om, men langt de fleste kan blive enige om, at alkohol skal nydes med omhu og respekt. Derfor kan det også være farligt, hvis en vin udvikler sig for meget i flasken, fordi den ikke er blevet opbevaret korrekt. Det kan nemlig ændre smagsnuancerne, således at man eksempelvis har svært ved at gennemskue, hvor meget alkohol der egentlig er i vinen, og så kan det pludselig blive farligt. Det har altså både smagsmæssige og sundhedsmæssige fordele at opbevare sin vin korrekt.
Skriv en kommentar