Halloween er blevet fast inventar i dansk kultur

Halloween

Halloween har fået en fast plads i rækken af danske traditioner. Græskar, udklædning og uhygge er sammen med enorme mængder slik til børnene blevet fast inventar i den danske udgave af Halloween.

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.

Bag grinende græskar og små monstre gemmer der sig dog traditioner, der går langt tilbage. I Danmark mindes vi ikke de døde i så stor grad, som man gjorde i de keltiske skikke – vi klæder os i højere grad ud som de døde.

Hvad er Halloween egentligt?

Halloween kommer fra keltisk folketro, hvor man fejrede Allehelgensdag – på engelsk All Hallows Eve. Oprindeligt brugte man denne dag til at fejre, at sommeren var ovre, og vinteren kom. Det var altså en overgangsfest med en tak til sommeren og ønsket om, at den ville komme frugtbar tilbage. Halloween er altid den 31. oktober, hvilket er dagen før allehelgensdag, hvor man mindes afdøde venner og slægtninge. En del af de oprindelige Halloween-skikke var faktisk at klæde sig ud, som vi kender det i dag. Man var overbevist om, at der denne aften var kortere mellem de dødes og levendes verden, og udklædning var altså et symbol på, at den normale verdensorden var sat ud af spil. Den europæiske kirke var dog skeptisk over for traditionen, og den blev afskaffet i 1700-tallet i det meste af Europa. I Danmark blev traditionen afskaffet i 1770, men siden 1998 er Halloween blevet en større og større del af dansk kultur.

Halloween i Danmark

I Danmark må noget af uhyggen dog vige for god, gedigen, dansk hygge. Vi samles om at udskære græskar, holde Halloween-fester. og børn i Halloween-udklædning skaber gru i gaderne og tigger om slik. Det er altså i høj grad den amerikanske version af Halloween, som vi har taget til os. Halloween-udklædning er efterhånden også blevet et must til denne tradition, og hvis du regner med at være en af dem, som giver den fuld gas med udklædning, kan du finde inspiration til dit kostume på dette link. Når det kommer til udklædning, er Halloween kun overgået af fastelavn, og traditionen har så småt vundet indpas i det voksne segment, som nu også holder fester og klæder sig ud. Folk udsmykker deres huse, så der er noget at se på – og blive lidt skræmt over – for de børn, der er ude og kime dørklokker i håbet om at få lidt slik med hjem. Traditionen med trick or treat er endnu ikke blevet så stor i Danmark som i USA, og en ad de uskrevne Halloween-regler er, at man kun ringer på de huse, som er udsmykket med Halloween-pynt. Det betyder nemlig, at de er klar til at få besøg af små spøgelser og uhyrer, som de med stor sandsynlighed også har lidt slik til.

Mere fokus på kirken

Nogle danskere har dog taget mere af Halloween til sig end gru og godter. De bruger reelt tiden på at mindes afdøde venner eller familie, og det kan kirken tydeligt mærke. Med traditionens stigende popularitet tør danskerne nu at stå ved, at de vil mindes de afdøde, og det ses altså tydeligt til gudstjenesterne på Allehelgensdag. Flere af kirkerne er også begyndt at lave forskellige arrangementer – et foredrag eksempelvis – til gudstjenesterne for at vække interesse hos den brede danske befolkning. Alt dette gør kirken dog ikke for de døde – det er for de efterladtes skyld, som føler sig tættere på de døde, når de går til gudstjeneste eller blot mindes dem ved gravstedet.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*