Japan, også kendt som Solens rige, er et kontrastfyldt ørige i Østasien bestående af fire store og en række mindre øer. Japan byder både på pulsende storbyer, imponerende, storslået natur og interessant japansk kultur. Japan er i dag et velfungerende, demokratisk samfund med en hurtigt voksende økonomi, hvor især industri og højteknologi er i fokus. Dette skygger dog ikke for landets mange traditioner og værdier.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Japan er ud over et vækstsamfund stadig rig på kejserpaladser, farverige klædedragter, sminkede ansigter, særlige kunstarter og religiøse begivenheder. Japan er indbegrebet af smukke, farverige haver, blomstrende bonsai-træer, unikt design og æstetisk havekunst. Det er et land, der værner om sine traditioner og overbevisninger, som stadig den dag i dag dyrkes med stor stil og respekt.
Et høfligt folk i harmoni
Harmoni, enighed og konsensus er betydelige egenskaber i den japanske kultur. Det japanske folkefærd opfatter sig selv som et homogent og rent folk, hvor især høflighed er et af de elementer, der kendetegner det japanske folk. Høflighed vises blandt andet ved at bukke, når der hilses på hinanden og gennem måden at tiltale hinanden på. Dog er disse høflighedsnormer svære at mestre for udefrakommende, da der findes forskellige måder at bukke og tiltale hinanden på. Dette afhænger af status, hvor kvinder eksempelvis skal bukke dybere for mænd, og børn skal bukke dybere over for de ældre generationer. Af andre vigtige, traditionelle høflighedsprincipper i den japanske kultur er det vigtigt at medbringe værtsgaver ved gæstebesøg og at sætte skoene uden for døren af respekt.
Japanske traditioner og ritualer
Store dele af den japanske kultur og de dertilhørende traditioner skal hentes i den gamle naturreligion buddhismen, shinto og fra gamle kinesiske legender. Traditionelle festivaler fejres året rundt, typisk i lokale templer eller andre hellige ejendomme. Disse festivaler fejres med storslået underholdning, fyrværkeri og lækre madretter. Af japanske højtider, der fejres med farver og store festligheder, er blandt andet nytår, myndighedsdagen, bønnekastningsfestivalen Hanami, de dødes festival og Buddhas fødselsdag. Ved sådanne specielle begivenheder bæres beklædningen kimono. Kimonoen er japanernes nationaldragt og bæres af både mænd, kvinder og børn af respekt for traditionerne. Kimonoen er samtidig et symbol på ynde og omtanke. Ved diverse måltider er det traditionen tro at sidde på gulvet, også ved restaurantbesøg. I Japan er det en tradition at spise med pinde, og det er vigtigt ikke at levne sin mad. Dette anses som værende respektløst.
Blomstrende kirsebærtræer
Et særligt kendetegn for den japanske kultur er de japanske kirsebærtræer, Sakura, som turister rejser langvejs fra for at opleve i flor. Disse træer blomstrer for en kort stund under den smukkeste tid om året i Japan. For japanerne symboliserer disse blomstrende træer forår og har ligeledes en åndelig betydning for det japanske folkefærd. De lyserøde blomster pynter både gader og stræder, parker og broer og bringer en speciel og unik atmosfære med sig. Det lyserøde skær, der spreder sig overalt, giver den perfekte stemning til picnicer og andre hyggelige stunder i de japanske byers mange parker.
Skriv en kommentar