I løbet af de seneste par år er der kommet et utrolig stort fokus på sundhed. Særligt er der flere og flere, der er begyndt at løbetræne. Der er da også mange gode fordele ved at løbe. For det første er det en sport, som du kan tilpasse dig og din hverdag uden problemer.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Hvis du f.eks. lige har en halv time om morgenen eller eftermiddagen, kan du altid trække løbeskoene på og så ellers løbe en tur, der passer til den mængde tid, som du har til rådighed. Hvis du også kunne tænke dig at komme i gang med at løbe eller allerede er i gang med at løbetræne, men bare mangler lidt tips og tricks, kan du læse med i det følgende. Her giver vi dig nemlig tips til din løbetræning.
Belønninger
Når du løbetræner, er det utrolig vigtigt, at du husker at belønne dig selv. Hvis du er en af dem, der ikke har meget motivation til at løbe, kan belønninger særligt være vejen frem. På den måde får du altid noget godt ud af at have løbet en tur.
Sørg for at sætte dig nogle delmål hen ad vejen. På den måde sikrer du dig, at der sker en udvikling og forbedring i dit løb. Når du når dine delmål, kan du passende belønne dig selv. Det kan f.eks. være en belønning i form af, at du må købe noget til dig selv, som du godt kunne tænke dig. F.eks. en bog, et par sko eller noget helt tredje, som har din interesse.
Træningsmakker
Hvis du har svært ved at komme op af sofaen og i løbeskoene, skulle du måske tage at overveje en løbemakker. Der er utrolig mange fordele ved at løbe sammen med en anden eller en hel gruppe mennesker. Ved at løbe med andre vil du føle, at du har et ansvar over for andre end dig selv. Det går nemlig også ud over din løbemakker, hvis du ikke kan hive dig selv ud på jeres fælles motionstur. Med en løbemakker kan I også sætte fælles delmål og på den måde sørge for at motivere hinanden. Der er ingen, der siger, at I skal snakke sammen under løbeturen, så selv hvis du er en af dem, der foretrækker at løbe alene og i stilhed, kan det også lade sig gøre med en løbemakker ved siden af.
Løbebånd
Det er ikke altid, at der er motivation for at skulle udenfor og løbe, hvis det styrter ned med regn. Heldigvis findes der en løsning på dette problem, og det er et løbebånd. Du finder et løbebånd i diverse fitnesscentre, men du kan også vælge at investere i et selv. Der er mange fordele ved at have et løbebånd derhjemme, og en af dem er, at det er lettere at tage sig sammen til at løbe. Sørg dog for, at det ikke er al din træning, der foregår på løbebåndet. Det kan nemlig godt gå hen og give skader eller gener i benene. Klik her og find det bedste løbebånd.
Kom ud i det fri
Som sagt er det en god ide ikke kun at løbe på et løbebånd. Sørg for også at komme udenfor. En løbetur i det fri kan være med til at klare sindet, og som regel er det også et bedre underlag for dine ben. Løbeturen bliver heller ikke så kedelig, når du løber i det fri, fordi du hele tiden kan veksle mellem ruter, og på den måde ser du noget nyt hele tiden.
Styrketræn ved siden af
Et godt supplement til løb er styrketræning – husk dog at strække ud efter hver træning. Når du styrketræner lidt ved siden af, opbygger du flere muskler i dine ben, og de vil derfor kunne holde til mere, samtidig med at du forebygger eventuelle skader og gener.
Spis korrekt
Et af de sidste tips lyder på, at du skal sørge for at spise ordentligt, når du løbetræner. Sørg for at spise noget med meget energi i, hvis du løber meget. Hvis ikke du gør dette, vil du opleve, at du ikke har meget at løbe på energimæssigt, når du løbetræner. Hvis du løber løb, er det også utrolig vigtigt, at du spiser korrekt inden, da det har en utrolig stor betydning for din præstation. Hvad der er den helt rigtige sammensætning af mad for netop dig, bliver du nødt til at prøve dig frem til – du kan altid søge inspiration på nettet.
Afveksling
Sidste tip lyder på, at du skal sørge for at lave lidt afveksling, når du løbetræner. Det vil sige, at du ikke altid bare skal løbe de lange ture, men skifte mellem dem, korte ture og interval. Sådan får du mest ud af din løbetræning. Veksel også imellem løbeteknikker. Løb nogle gange forfodsløb og andre gange almindelig løb.
Skriv en kommentar