Kinesisk kultur – det fjerne, farverige Kina

Kinesisk kultur

Kina er et besynderligt, spændende og farverigt land, der hvert år tiltrækker mange forundrende og oplevelseslystne turister fra hele verden. Kina er det fjerdestørste land i verden og er med dets omtrent 1,4 milliard mennesker verdens mest folkerige nation. Dette smukke, men kontrastfyldte land, er præget af kommunisme, tusindårigt gamle traditioner og bemærkelsesværdige ritualer. Religion, astrologi og kinesisk kultur dyrkes med stor stolthed og skiller sig især ud fra den vestlige levestil og selvopfattelse.

Det kinesiske folkefærds personlige egenskaber og kvaliteter er efter egen tro forbundet med de 12 forskellige dyr, der er at finde i de kinesiske stjernetegn. I kinesisk kultur vises der derudover stor respekt til afgåede familiemedlemmer, der hyldes og fejres til landets mange kulturelle begivenheder. Familien er et kerneelement i kinesisk kultur, da forfædre danner rammerne for de levendes velfærd og lykke. Kina er derfor et kæmpemæssigt rige med fascinerende overtro og spændende mystik. Et land, der byder på interessante kulinariske oplevelser og farverige festligheder.

En begivenhedsrig kultur

Den største begivenhed i kinesisk kultur er det kinesiske nytår. Denne årlige begivenhed er indbegrebet af fest, farver og ritualer. Det kinesiske nytår er en 15 dages lang fest, der falder forskelligt år til år. Den kineske kultur og folkefærd benytter sig ikke af det normale kalenderår, men følger i stedet en månekalender. Med denne månekalder starter det nye år mellem midt januar og midt februar. Det kinesiske nytår bliver derfor anset som en månefest eller en forårsfestival. Festen slutter med en lanternefest ved fuldmåne 15 dage inde i det nye år. Her går børn i rødt en parade med røde lanterner omkring sig. Andre vigtige begivenheder i kinesisk kultur er Ching Ming-festen, dragebådsfesten og fakkelfesten.

Rød er lykkens farve

I forbindelse med det kinesiske nytår er en lang række traditioner og ritualer forbundet. Rød er en essentiel farve ved denne årlige højtidelighed og har stor symbolsk betydning. Rød er lig med lykke. Det er ved årsskiftet en kinesisk tradition at give hinanden små røde pakker. Med denne symbolske gerning startes året på en frisk, og tidligere nag og dårligdomme lægges bag sig. Dertil er det den første dag efter nytår vigtigt ikke at vaske de lykkebringende ånder af sig. Huset må ikke rengøres, kroppen må ikke vaskes og fejes støvet over dørtrinnet, fejes familien symbolsk ud af huset. Byen prydes især i denne tid med røde lamper, og folk er iklædt rødt for at træde ind i det nye år med fornyet lykke

Det kinesiske køkken

Kinesisk mad er en stor del af kinesisk kultur, hvor især stegt eller dampet mad er at finde i det kinesiske køkken. Maden spises med pinde ofte fra små skåle. Kineserne er ikke et kræsent folkefærd. De spiser det meste, og det er ikke unaturligt at finde skøre delikatesser serveret på tallerkenen. Dette kan være alt fra griseører til hønsefødder. De fleste råvarer og retter i Kina er forbundet med en betydning for helbredet. Der findes eksempelvis en tro på, at hvis egne organer ikke fungerer optimalt, kan det hjælpe helbredet at spise det samme organ fra et dyr.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*