
Nordisk design er – som du nok har gættet – design fra norden. Det er med andre ord design, der er ”opfundet” af nordens designere, og denne form for indretning og stil hitter især i Danmark. Slår du op i et hvilket som helst boligblad, bugner det med stilrene rum i hvide og neutrale farver, Kubusstager, gevirer på væggene, og hvad der ellers hører til inden for denne helt specielle stilart.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Nordisk design er let at genkende – og dog, for det har faktisk udviklet sig gennem de seneste år. Vil du gerne vide hvordan? Så læs med her.
Nordisk design – hvad er det præcist?
Nordisk design består af flere forskellige elementer. Hvis vi tager 2013 som et eksempel-år, var det vigtigste, at materialerne var af kobber, messing, kork eller papir. Møblerne var især lavet af træ, og det handlede om at finde møbler, der kunne holde i rigtig mange år.
Lamper blev populære – ikke kun på grund af deres funktion som belysning – den har vi jo nydt godt af lige siden elpæren blev opfundet – men grundet deres funktion som indretnings-accessories. Og apropos accessories var 2013 også året, hvor kølige, grålige nuancer var in; dog kombineret med en frisk pangfarve af en eller anden art. Alt i alt handlede 2013 om at holde indretningen minimalistisk.
Nu skriver vi så 2017, og hvordan ser det så ud? Tingene har ændret sig, men ikke radikalt. Træ – og i særdeleshed lyst træ – er stadig meget populært i hjemmene. Naturmaterialer såsom træ, bark, beton og lignende bliver inkorporeret i indretningen, og alt lige fra lamper og gryder til lysestager og bordben er i kobberfarve. Sort, grå, hvid og generelt neutrale farver hitter.
‘Dog kan man ane en tendens til, at de lidt mørkere farver også får en plads i hjemmet i dag. Et eksempel på dette er det mørke træ, som spiseborde og spisestole nu gerne er lavet af. Kontraster er således blevet mere in i nordisk design, hvor interiøret før godt kunne gå lidt i ét med resten af rummet.
Nu også på børneværelset
Det er i de forgangne år også blevet meget populært at indrette børneværelset efter tendenserne i det nordiske design. I starten var det måske stuen og køkkenet, der fik en tur, hvor børneværelset stadig stod urørt i pangfarver, spræl og uden nogen form for systematisk stil.
Nybagte mødre er dog kommet med på moden og går mere end nogensinde før op i, hvilken slags hvid vuggen har, og om den nu også passer til puslebordets cremefarve. Derfor kan man i dag også finde uanede mængder af smukt fremstillet interiør til børneværelset, eksempelvis på Villavejen.com.
De tilbyder både interiør til piger og drenge, og sidstnævnte kan for eksempel finde knager formet som lyn i lyst træ, specialfremstillede navneskilte i lyst træ samt et spejl formet som et piratskib – også i lyst træ.
Farvemulighederne er mange, og du vælger således selv, om det skal være det førnævnte lyse træ eller blå, sort, sølv eller en anden flot farve. Her er det tydeligt, at individualisering er et rigtig stort hit i nordisk design – og hurra for det!
Skriv en kommentar