Frankrig. Når du tænker på dette navn, kommer der sandsynligvis baguettes, baretter, Tour de France og lavendelmarker frem på nethinden. Men Vesteuropas største land har utallige andre guldskatte liggende, der blot venter på at blive opdaget.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Med sine 27 regioner, et landskab med både imponerende bjergkæder og funklende kyststrækninger, er det ingen overraskelse, at landet har ligget i toppen af World Tourism Organizations liste i flere årtier. Det franske køkken, moden, lysets by, Paris, vinmarkerne, kunsten og Sydfrankrigs charme og ubeskrivelige udsigter er nogle få eksempler på, hvad Frankrig har at tilbyde.
Det franske sprog
Hvem drømmer ikke om at kunne mestre et af verdens mest smukkeste sprog? Sproget, der er romansk, og som cirka 100 millioner mennesker har som modersmål, tages vældigt seriøst af franskmændene. Derfor findes der blandt andet kvoter for dette skønne sprog i film- og musikindustrien. Hvis du er en af de heldige, der har besøgt en af Frankrigs charmerende byer, lagde du garanteret også mærke til, at utallige amerikanske tv-serier og film havde fransk tale. Fra helt tilbage til 1600-tallet og indtil 2. Verdenskrig var sproget desuden et dominerende europæisk kultursprog og internationalt hjælpesprog.
Det franske køkken
Franskmændene er ufatteligt stolte over det franske køkken, der er lige så varieret som det kinesiske og tyrkiske. Hvis man går tilbage i tiden og besøger de franske fyrster, ja, så var en af deres missioner at fremvise overdådige måltider for gæsterne, hvilket var med til at styrke det franske køkken. Den franske kok Georges Auguste Escoffier var desuden en central figur under moderniseringen af køkkenet. Det var denne mand, der gjorde serveringen af individuelle måltider på tallerkner udbredt, så fyrsternes banketter og buffeter ikke fortsatte med at være den almindelige stil.
Den franske mad er desuden ikke ens i alle regionerne. Hvis man tager til Nordfrankrig, bliver smagsløgene tilfredsstillet med kraftige og cremede retter, mens maden i Sydfrankrig har fokus på den lette og krydrede vinkel. Til alt den lækre mad skal vinen endelig ikke glemmes. Frankrig har mere end 2000 års erfaring med vinavl og har titlen som verdens førende vinland. Vin var ligeledes en naturlig drik på landet i Frankrig, hvor børnene også skulle smage vinen, men heldigvis blandet med vand. Siden 2. Verdenskrig er franskmændenes vinbrug dog faldet betydeligt, blandt andet grundet et fald i produktionen. Men når de fornemme gourmetmiddage serveres, bliver de lokale vine stadig sat på bordet, idet vin er en betydelig del af den franske kultur.
Anerkendte forfattere, musikere og malere
Mange smukke billeder, sange og unikke bøger er blevet til i det franske land. Forfattere og filosoffer som Voltaire, Jean-Jacques Rousseau og Marcel Proust har skabt betydningsfulde værker. Sangerinden Edith Piaf, hvis sange væltede Frankrig omkuld, opnåede international anerkendelse i 1940’erne. Endelig kan det franske land være stolt af malere såsom Paul Cézanne og Henri Matisse. Frankrig sætter desuden stor fokus på at bevare de mange bemærkelsesværdige kunstværker, både i storbyerne og de mange mindre byer, og har omkring 43.000 bygninger, som beskyttes og anses for at være historiske monumenter af den franske stat.
Skriv en kommentar