Træning – hverken for meget eller lidt

Det er sundt at træne, men ligesom med så mange andre ting, skal man helst hverken træne for meget eller for lidt. For lidt træning kender langt de fleste af os ulemperne ved, men for meget træning kan faktisk også være skadeligt for dig. Det kan være en for stor belastning for din krop og i særdeleshed dine led, men nogle mennesker oplever også, at de udvikler en decideret træningsafhængighed.

Vi skal her se lidt nærmere på den sunde og gode træning. Den, som rammer en god balance, og som hverken er for lidt eller for meget. Den, som gavner dig i stedet for at nedbryde dig, og den, der giver dig energi, uden at det ender i en afhængighed. Læs med her, bliv klogere og få inspiration til den gode træning.

Hver anden dag

Er du én af dem, som har trænet på mere eller mindre samme måde i mange år, og som har fundet noget, der fungerer for dig – tillykke. Det er dejligt at have fundet den fremgangsmåde, som passer netop til en selv, og kan man tilmed få skabt en træningsrutine, er det endnu bedre. Er du derimod lige begyndt at træne, eller er du blot i tvivl om, hvor lidt eller hvor meget der er passende, er en god tommelfingerregel 2-3 gange om ugen – maksimalt hver anden dag. Hvis du husker at holde træningsfrie dage ind imellem, giver du din krop tid til at restituere, hvilket er en enormt vigtig del af et aktivt liv generelt set. Nogle mener endda, at restitutionen gavner kroppen lige så meget, som selve træningen gør. Husk derfor at holde hele dages pause mellem din træning, hvis du vil have det optimale udbytte.

Varier træningen

I forlængelse af ovenstående er vores næste råd, at du altid bør variere din træning. Træner du på samme måde hver gang, belaster du også kroppen på samme måde hver gang, og i sidste ende bliver kroppen træt. Sørg derfor for at træne varieret og hav fokus på forskellige muskelgrupper. Tænk også i at skifte mellem konditions- og vægttræning, idet det giver et rigtig godt resultat.

Husk kosten og tilskuddene

I en sund hverdag spiller kosten en afgørende rolle, og hvis du vil ramme en sund balance med din træning, skal du også indtænke din daglige kost. Både protein, kulhydrat og grøntsager er vigtigt at få hver eneste dag, og er du ude efter at opbygge muskler, er særligt protein vigtigt. For at være sikker på, at du får nok protein, kan du med fordel tage et tilskud i form af proteinpulver. 

Træn hjemme

Er dit problem ind imellem, at du ikke har tid til at træne nok, bør du måske overveje muligheden for at skabe rammer for din træning derhjemme. På den måde sparer du transporttiden, og du kan træne lige præcis, når du vil og har tid. Har du plads og råd, kan du overveje at investere i en enkelt eller to maskiner, eventuelt et løbebånd. Med et løbebånd kan du løbe året rundt og samtidig kontollere underlagets stigning og hastigheden.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*