Det varme, forførende Spanien

Spanien

Solen står for det meste højt over det smukke Spanien og hiver årligt mange turister til sig med sine mange solskinstimer, dejligt varme temperaturer, hvide sandstrande og blå hav. Spanien er dog langt mere end blot et eftertragtet feriemål for turister, der ønsker sol, sommer og varme. Spanien rummer store kulturelle oplevelser, et spændende folkefærd og et smukt sprog. Spansk kultur emmer af dejlige smagsoplevelser, kunstneriske skatte, forførende danserytmer og frygtindgydende, intens tyrefægtning. Spanien har en interessant historie bag sig med kolonitogter, romerske invasioner og store kongedømmer. Hulemalerier tilbage fra stenalderen samt kunstskatte fra nyere tid giver ligeledes et indblik i det spanske riges historie og kultur.

 

Kunstneriske malerstreger og ikonisk arkitektur

Spanien er rig på ikoniske bygninger, unik arkitektur og storslået kunst. Den verdenskendte kunstmaler Pablo Picasso har tilføjet mange interessante og farverige malestrøg til spansk kultur, og hvor fantasifulde, finurlige bygninger og smukke mosaikker af den catalanske arkitekt Antoni Gaudí også skriver sig ind i Spaniens historie. Spansk kultur og kunst har skabt stor international interesse og betydning, hvor flere af de spanske, kunstneriske værker er placeret på UNESCOs verdensarvsliste for specielle og betydningsfulde bygninger og monumenter, der skal bevares som en del af verdens kulturelle arv.

Barsk tyrefægtning

Selvom fodbold i dag anses som den nye nationalsport i Spanien, hvor F. C. Barcelona årligt trækker tusindvis af fodboldfans til spansk grund, er den traditionelle, spanske tyrefægtning stadig en populær begivenhed med et stort, trofast publikum. Tyrefægtning anses i Spanien ikke som direkte dyremishandling, men en del af den spanske kulturarv. Tyrefægtning er en del af landets traditioner og kultur med rødder tilbage til oldtidens Kreta samt Romerriget. Det er en blodig kamp mellem mand og tyr, hvor både dyr og mennesker har mistet livet i kamp. Dog har tyrefægtning bragt mange diskussioner og uenigheder frem i medierne, og tyrefægtning er ikke alle steder en lovlig affære.

 

Forførende bevægelser

Foruden tyrefægtning er Spanien yderligere kendt for sine nydelige rytmer og forførende bevægelser. Den andalusiske dans flamenco, som både udføres som solodans og pardans, er den mest kendte spanske dans. En dans, der forener flere musik- og dansekulturer i en. Flamencoen beskrives typisk som en temperamentsfyldt sigøjnerdans med dertilhørende sang og guitarspil. En stilart, der har rødder tilbage i 1400-tallet. Foruden flamenco findes også traditionel dans til både rituelle og sociale formål. Her findes både pardans, sværddans, stokkedans og kredsdans, der udføres til både bløde og aggressive musiktoner.

 

Dejlige smagsoplevelser

Spansk madkultur er en oplevelse for sig selv. Spanien er rig på tiltalende madretter lavet af gode råvarer og dertilhørende, velsmagende vin. Det spanske køkken er en varierende størrelse og påvirkes især af lokale forhold. Krydrede pølser, friske skalddyr, friske oliven og tørrede skinker er ikke til at komme udenom. Især risretten paella er i dag af stor international popularitet, hvor også den smagfulde, klassiske tapas har vundet mange madglades hjerter. Efter Italien og Frankrig er Spanien ligeledes verdens tredjestørste vinproducent, hvor den bedste spanske vin fås fra den nordlige del af landet.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*